Hvornår er du sidst blevet partshørt? Og hvorfor er det egentlig ét vigtigt spørgsmål?

Partshøring er ét af forvaltningslovens mest afgørende begreber. En forvaltning har pligt til at partshøre, hvilket samtidig giver parten eller parterne i sagen en retssikkerhed. Når en forvaltning partshører sikrer de sig for det første, at relevante oplysninger foreligger på sagen, hvilket samtidig styrker officialprincippet om, at en sag skal tilstrækkelig belyses. For det andet giver det parten i sagen mulighed for at udtale sig og eventuelt fremkomme med bemærkninger eller nye oplysninger.

Jeg har på det seneste modtaget flere henvendelser vedrørende forvaltningsretlige afgørelser, hvor der ikke er partshørt forud for en afgørelse. Lad os få styr på reglerne, så din sag kan speedes op.

Hvornår partshøres der?

– Det er misforstået, at der kun skal partshøres forud for en afgørelse. Partshøring forud for en afgørelse er dog ét minimum. Det betyder ikke, at der kun skal partshøres forud for en afgørelse. Løbende partshøring sikrer forvaltningens generelle forpligtelser og partens rettigheder om inddragelse og udtaleret samtidig.

Hvad partshøres der om? 

Der partshøres om – og når 4 kriterier er opfyldt:

1. Der skal altid parthøres om sagens faktiske grundlag. Det vil sige sagens faktiske forhold og omstændigheder. Foreligger der rapporter, eksterne vurderinger eller oplysninger, skal der partshøres om disse, når de foreligger.

2.  Der skal altid partshøres om væsentlige oplysninger, der har betydning for sagens afgørelse. Samtlige oplysninger, rapporter og eksterne vurderinger, som forvaltningen vil lægge til grund for deres afgørelse, skal der ligeledes partshøres omkring.

3. Der skal altid partshøres, når der er tale om oplysninger, der er til ugunst for parten. Oplysninger, der er til skade for parten, skal forvaltningen også altid parthøre omkring.

4.  Der skal altid partshøres om oplysninger, som parten ikke er bekendt med. Her gælder alle oplysninger, som forvaltningen modtager og ligger inde med – og som parten ikke er bekendt med.

Ud fra ovenstående gennemgang bør partshøring ske løbende – som en del af officialprincippet – og ikke kun forud for en afgørelse. Hver gang en forvaltning modtager nye faktiske og væsentlige oplysninger som fx speciallægeerklæringer, status fra arbejdsprøvninger eller udtalelser, der har betydning for sagen, skal der partshøres efter de nævnte hovedregler. Det kan i sagens natur være vanskeligt at vide, hvorvidt oplysninger er til ugunst for parten, hvorfor dette kriterier aldrig må blive det altafgørende kriterier. Løbende partshøring skal således ikke kun sikre inddragelse af parten og dennes udtaleret, men også speede processen op frem mod en afgørelse.

Folketingets Ombudsmand har i flere sager udtalt kritik over manglende parthøring, ligesom Ankestyrelsen har truffet afgørelse om en sags ugyldighed i sager, hvor der ikke er partshørt. Forkortet betyder det, at manglende partshøring kan få den konsekvens, at en afgørelse er ugyldig.

Håber du og din sagsbehandler får lyst til at speede op med løbende partshøring. I øvrigt en god mulighed for at styrke samarbejdet.

Har du brug for min hjælp er du velkommen til at skrive en mail på lsf@scheldefrederiksenconsult.dk

Ønsker dig og dine kære en rigtig god påske. 

Psst: Vi mangler flere virksomheder, som vil oprette jobannoncer til ordinære stillinger og til fleksjob i vores Jobbox. Del gerne budskabet. Det er fuldstændig gratis at oprette jobannoncer – lige meget, hvor mange der oprettes.

Psst igen: Foreninger kan gratis oprette firmaprofiler i vores Frivillig-netværk. Vi har flere meget stærke samarbejdspartnere, som vi henviser til. Vi vil selvfølgelig gerne have endnu flere. Måske du kender nogen, der skal være med.

De kærligste påskehilsner

Louise Schelde Frederiksen