Stopper du tit dig selv, fordi du tænker på, hvad andre tænker om dig?

Eller afvejer du dine beslutninger ud fra, hvordan andre vil reagere på det, du gør?

Der er ikke noget galt i at tænke på, hvordan ens valg påvirker andre og på at være følsom overfor hvad andre tænker om en, men det er ærgerligt, hvis det bliver en stopklods, som forhindrer en i at gøre det, som man virkeligt gerne vil. Eller man slet ikke finder ud af, hvad man egentligt gerne vil, fordi man har alt for travlt med at tænke på, hvad de andre tænker om en.

De fleste mennesker frygter at blive ekskluderet. Det er den frygt, som driver tankerne om, hvad andre tænker om en. Jeg oplever ofte, at mine klienter   kæmper med en frygt for at stå alene, hvis de…….. eller at de bliver gjort til skamme, hvis de…..

Uanset hvad du kan fylde ind i ovenstående prikker, så kender du sikkert følelsen af at være bange for at stå udenfor.

Al den frygt for at blive dømt gør det svært at blive helt klar på, hvad man egentligt ønsker og det gør det svært at træffe de valg, der er mest meningsfulde.

Samtidigt er der ingen vej udenom. Hvis man virkeligt ønsker at være mere autentisk tilstede og give sig selv mere plads, så er man nødt til at se frygten for andre dom i øjnene.

Ingen kan virkeligt finde mening i eget liv og blive fuldbyrdet uden undervejs at slippe noget af frygten for dom, så man kan begynde at manifestere det, der virkeligt afspejler ens indre.

Vi kan ikke være den forælder vi gerne vil være, skabe den hverdag vi selv kan lide eller lede en gruppe mennesker, hvis vi hele tiden er optaget af, hvad andre mon tænker om os.

Der er noget kraftfuldt i at spørge sig selv:

Hvad jeg ville gøre anderledes, hvis jeg levede, som om ingen dømte mig?

Dette spørgsmål kan gøre en mere opmærksom på, hvad der er ens eget, og hvad man har fået klistret på sig af forventninger fra andre og samfundet.

En af de måder man kan arbejde med dette på er ved at leve med livsprincippet: Lev som om ingen dømmer dig.

Et livsprincip er en invitation til at gå på opdagelse i, hvordan ens liv også kan være. Det er en invitation til at se på de store spørgsmål og måske handle i det små. Når man lever med et livsprincip, begynder man at opdage nye muligheder i ens liv. Man bliver klogere på sig selv og på ens muligheder.

Helt lavpraktisk fungerer et livsprincip sådan, at man lever med det i 14 dage, hvorefter man sætter sig ned og reflekterer over, hvad det har givet en. Hvornår man kunne handle på det. Hvornår man ikke kunne, og hvad det har gjort en opmærksom på. Derefter kan man så lægge det på hylden igen eller integrere en erkendelse eller to.

Uanset om du har lyst til at leve med et livsprincip eller ej, håber jeg, at du vil tage dette som en invitation til at lytte mindre til andres dom og mere til dig en selv.

Du kan læse mere om livsprincipper i bogen LEV af Daisy Løvendahl, som kan købes her, du kan eller besøge hendes hjemmeside www.daisylovendahl.dk for mere inspiration.