At søge førtidspension på det foreliggende grundlag:
I henhold til pensionslovens § 17 har en borger mulighed for at ansøge kommunen om førtidspension. Det betyder, at borgeren på eget initiativ kan indgive en ansøgning om førtidspension. Kommunen skal i sådanne tilfælde behandle sagen og fremkomme med en afgørelse om enten bevilling eller afslag indenfor 3 måneder jf. pensionslovens § 21. (3 måneder fra det tidspunkt, hvor sagen er rejst.)
Jeg hører flere forskellige fortolkninger af, hvordan behandling af pensionssager på det foreliggende grundlag bør foregå i praksis. Nogle kommuner mener, at det foreliggende grundlag betyder “de dokumenter, der konkret ligger på sagen og er tilgængelige i kommunen, altså kun i kommunen, indtil ansøgningstidspunktet” imens andre mener, at det foreliggende grundlag betyder “de dokumenter, der generelt er tilgængelige og som kommunen nu skal indhente. Herunder også oplysninger ved virksomheder, læger, sygehuse og fx andre aktører”.
Når en pensionssag skal behandles på det foreliggende grundlag skal kommunen for det første udfærdige den forberedende del af rehabiliteringsplanen, inden sagen foreligges kommunens rehabiliteringsteam og derefter afgøres af kommunen. Som en del af udfærdigelsen har kommunen pligt til at belyse sagen tilstrækkeligt, hvilket fremgår af officialprincippet i Retssikkerhedslovens § 10. Når en sag skal behandles og belyses tilstrækkeligt, betyder det i forbindelse med førtidspension, at kommunen skal sammensætte sagen med alle de oplysninger, der ligger tilgængelig indtil skæringstidspunktet, som også er rejsningstidspunktet. Dette tidspunkt er ikke nødvendigvis ansøgningstidspunktet, men typisk det tidspunkt, hvor kommunen hurtigst mulig efter ansøgningen har udfærdiget den forberedende del af rehabiliteringsplanen, indhentet alle foreliggende oplysninger og fået sagen rejst i rehabiliteringsteamet jf. pensionslovens § 17.
Der er således ikke kun tale om oplysninger, som kommunen fysisk ligger inde med, men også oplysninger fra virksomheder, læger, sygehuse og fx andre aktører, som kan indhentes. Det afgørende for de oplysninger, der skal indhentes er, at de ikke er registreret efter tidspunktet for sagens rejsning, men forud for denne skæringsdag. Lægeundersøgelser der ligger efter dette tidspunktet, og dermed registreres efterfølgende, indgår dermed ikke som en del af dokumentationsgrundlaget. De skal dog efterfølgende indgå, som en del af sagsarbejdet. Konkret betyder det, at kommunen kan anmode om en status fra den praktiserende læge, journaloplysninger fra sygehuset, fra arbejdsprøvninger, samarbejdspartnere eller andre, der ligger inde med oplysninger, der er registreret/foretaget forud for skæringstidspunktet. Kommunen har med andre ord pligt til at indsamle relevante oplysninger, som er tilgængelig frem til dette tidspunkt.
Der kan altså ikke indhentes nye speciallægeerklæringer eller fx en LÆ 265 (speciel lægeerklæring til brug for behandling i rehabiliteringsteamet) fordi det med sådanne erklæringer kræves, at borgeren bliver indkaldt til nye samtaler og undersøgelse. Oplysninger, som borger fx selv kommer i besiddelse af inden sagens skæringstidspunkt kan dog indgå. Også nye oplysninger som fremlægges på rehabiliteringsmøde jf. Ankestyrelsens afgørelser.
Sammenfattende kan det dermed konstateres, at kommunen har pligt til at belyse en sag tilstrækkeligt i henhold til officialprincippet. Det betyder, at en sag om førtidspension på det foreliggende grundlag kræver, at kommunen indhenter og sammenfatter oplysninger, som borgeren beretter om eller som kommunen er bekendt med. Det er dermed ikke kun de oplysninger, som kommunen fysisk råder over, den dag borgeren ansøger om førtidspension.
De bedste hilsner
Louise Schelde Frederiksen
Socialrådgiver, jurist – Lektor, cand.jur
Læg en kommentar