Sygedagpengemodellen trådte i kraft den 01. juli 2014. Hvad betyder den for dig? Få et kort overblik her.
Hvis du er sygemeldt og modtager sygedagpenge efter den 01. juli 2014 vil reglerne i den nye sygedagpengemodel være gældende. Det betyder, at du efter 22 ugers sygdom enten kan få forlænget udbetaling af sygedagpenge eller overgå i et jobafklaringsforløb. Du vil nedenfor blive præsenteret for de nye muligheder.
Forlængelsesmuligheder
Med den nye sygedagpengemodel bliver der ændret på reglerne om varighedsbegrænsning. Efter 01. juli 2014, gælder der i henhold til sygedagpengelovens § 24 ikke længere en varighed på 52 uger, men derimod 22 uger. Det er dog muligt for sygemeldte at få forlænget sygedagpengeperioden. Dette sker ved 1 af de 7 forlængelsesmuligheder i § 27, som justeres i bl.a. forlængelsestid.
Inden udløbet af 22 ugers sygemelding skal kommunen således tage stilling til, om sygedagpengeperioden kan forlænges.
For sygemeldte, der pr. 1. juli har modtaget sygedagpenge mere end 22 uger, gælder der overgangsregler, og revurderingstidspunktet er 52 uger.
Sygedagpengeperioden kan forlænges, hvis den sygemeldte falder ind under en eller flere af de syv regler, som giver ret til forlænget sygedagpengeperiode:
- Hvis det er overvejende sandsynligt, at du kan revalideres til beskæftigelse – dog ikke støttet beskæftigelse. Ved revalidering forstås omskoling, optræning inden for dit arbejdsområde eller en boglig uddannelse. Forlængelsens varighed afhænger af, hvornår forrevalideringen ophører, og den egentlige revalidering starter.
- Hvis det er nødvendigt med en afklarende indsats – herunder en helbredsmæssig afklaring – for at klarlægge din arbejdsevne. Forlængelsen kan være op til 69 uger.
- Hvis du er under eller venter på lægebehandling. Forlængelsen kan være op til 134 uger, hvis den lægelige vurdering er, at du vil blive arbejdsdygtig inden for perioden. Ventetid på behandling på sygehuse tæller ikke med i de 134 uger.
- Hvis kommunen vurderer, at din sag skal behandles i rehabiliteringsteamet med henblik på, at kommunen hurtigst muligt kan træffe afgørelse om ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension. Sygedagpengeperioden forlænges, indtil kommunen har truffet afgørelse.
- Hvis du lider af en livstruende, alvorlig sygdom. Forlængelsen har ingen tidsbegrænsning.
- Hvis der er rejst sag om en arbejdsskadeerstatning. Sygedagpengeperioden forlænges, indtil Arbejdsskadestyrelsen er nået frem til en afgørelse.
- Hvis kommunen har modtaget en ansøgning om førtidspension på det foreliggende grundlag (efter pensionslovens § 17, stk. 2). Sygedagpengeperioden forlænges, indtil kommunen har truffet denne afgørelse.
Mulighed for flere forlængelser
Når forlængelsen af sygedagpengene udløber, skal kommunen igen vurdere, om der er nye muligheder for forlængelse. Der er muligt at få forlænget sygedagpengeperioden igen, hvis den sygemeldte lever op til én af de øvrige forlængelsesregler.
Jobafklaringsforløb
I et jobafklaringsforløb skal den sygemeldte have en individuel og helhedsorienteret indsats, som tager udgangspunkt i den enkeltes forudsætninger og behov.
Den 1. juli 2014 træder reglerne om jobafklaringsforløb i kraft. Det betyder, at kommunerne skal tilbyde et jobafklaringsforløb efter 5 måneder, for de sygemeldte, der ikke falder ind under forlængelsesmulighederne. Her vil den sygemeldte uden tidsbegrænsning kunne modtage en ydelse på kontanthjælpsniveau, som er uafhængig af både ægtefælles og samlevers indkomst og formue.
Et jobafklaringsforløb minder i høj grad om de ressourceforløb. Målet med forløbene er, at en tværfaglig og sammenhængende indsats på sigt skal bringe den sygemeldte i arbejde eller i gang med en uddannelse.
Helhedsorienteret indsats og koordinerende sagsbehandler
Jobafklaringsforløbet er kendetegnet ved, at den sygemeldte får en individuelt tilpasset og helhedsorienteret indsats med udgangspunkt i den enkeltes forudsætninger og behov.
Fokus for forløbet er, at den sygemeldtes arbejdsevne bliver udviklet gennem en konkret og aktiv indsats, hvor den enkeltes mål i forhold til arbejde og uddannelse er styrende for, hvilke aktiviteter der sættes i gang.
Selve indsatsen i forløbet skal opstartes senest en måned efter, at den sygemeldte er startet/visiteret til et jobafklaringsforløbet.
I jobafklaringsforløbet får den sygemeldte en koordinerende sagsbehandler, der bliver gennemgående i forløbet. Den koordinerende sagsbehandler skal sikre, at indsatsen bliver koordineret og justeret undervejs i forhold til den enkeltes situation og mål, og skal bistå den enkelte med at gennemføre de indsatser, der bliver sat i værk.
Løbende opfølgning for at sikre tilbagevenden til arbejde
I jobafklaringsforløbet skal kommunen løbende følge op – også for at sikre, at jobafklaringsforløbet bliver så kort som muligt med afsæt i den sygemeldtes situation.
Senest to år efter at en sygemeldt borger er startet i et jobafklaringsforløb, skal kommunen mere systematisk vurdere den enkeltes arbejdsevne og om der reelt er mulighed for at komme tilbage i arbejde.
Et jobafklaringsforløb kan maksimalt løbe i op til to år ad gangen. Herefter kan der ske forlængelse, så den sygemeldte får mulighed for to jobafklaringsforløb. Hvis den sygemeldte efter 2 x jobafklaringsforløb fortsat er uarbejdsdygtig som følge af sygdom, kan kommunens rehabiliteringsteam – efter kontakt med den kliniske funktion i regionen – indstille til, at den sygemeldte får et nyt jobafklaringsforløb. På den måde sikres det, at ingen sygemeldte ender i en situation uden offentlig forsørgelse. Vær dog opmærksom på de øvrige afklaringsmuligheder og forsørgelsesydelser, der findes i loven.
Ydelse på kontanthjælpsniveau
I et jobafklaringsforløb modtager sygemeldte en ydelse, der svarer til kontanthjælpssatsen for voksne. Denne ydelse er som for personer i ressourceforløb uafhængig af både ægtefælles og samlevers indkomst samt formue. Det skal endvidere bemærkes, at ydelsen er uafhængig af egen formue, som det fremgår af Lov om aktiv socialpolitik § 69j stk. 1. Dette med undtagelse af egen løbende indtægt, som fratrækkes ydelsen jf. § 69 stk. 5. (Alt omkring den nye ydelse i jobafklaringsforløb har lovhjemmel i kapitel 6b i Lov om aktiv socialpolitik – Dette kapitel er indsat efter kapitel 6 a, som omhandler ressourceforløbsydelse) Kontanthjælpssatsen ligger på ca. 60 procent af dagpengesatsen for ikke-forsørgere og på 80 procent af dagpengesatsen for forsørgere.
De bedste hilsner
Louise Schelde Frederiksen
Læg en kommentar